Bakowsky Design mønstervægte Bakowsky Design mønstervægte

Om os

Bakowsky Design er dansk design i rustfrit stål produceret i Danmark.


Stifter af Bakowsky Design er Casper Bergqvist Bakowsky, som er uddannet industritekniker og har flere års erfaring indenfor faget.

Ved sin side har Casper sin kone, Mia Bergqvist Bakowsky, som er uddannet beklædningshåndværker og står Casper bi med det administrative arbejde i virksomheden.


Casper producerer selv alle de produkter, som vi sælger hos Bakowsky Design.

Vi kan derfor garantere, at hvert enkelt produkt er omhyggeligt produceret i Danmark med stor kærlighed for industriteknikerfaget.


Sammen er vi meget passionerede omkring arbejdet i virksomheden og har et stort ønske om at dele vores lækre produkter med resten af Danmark.



Det var et cirkus at se Mia arbejde med sine syprojekter. Der var vaser, lysestager og skåle overalt!
Til sidst fik jeg nok af at se på Mias rod, så jeg besluttede mig for at overraske hende ved at lave en mønstervægt til hende.
Jeg ville gerne lave den lækker for Mia, så jeg forsøgte at lave en vægt, som fungerede så bedst som muligt i hendes arbejde og samtidig var flot at kigge på.
Casper Bergqvist Bakowsky


Da Casper kom hjem og overraskede mig med sin mønstervægt, blev jeg meget overrasket over, at han havde kunne sætte sig ind i, hvordan en mønstervægt ville være ideel i skrædderfaget.
Vægten er nem at gribe fat i, den har runde hjørner, så den ikke river papiret i stykker og så er tyngden helt perfekt.
Jeg var vildt imponeret og er det stadig!

Mia Bergqvist Bakowsky


Efter en undersøgelse af markedet viste det sig, at min mønstervægt var helt unik.
Jeg var meget tændt på at prøve at starte min egen virksomhed op, så vi besluttede os for, at resten af Danmark også skulle have glæde af det lækre stykke værktøj.
Hele processen med udviklingen af mønstervægten var så inspirerende, at min vision med virksomheden er, at der skal komme flere produkter i fremtiden.

Casper Bergqvist Bakowsky


Følg os på